Om Heidi’s Odense

Når du træder ind ad døren på Heidi’s Bier Bar, tror du måske, at du befinder dig i en østrigsk skihytte i alperne. Men nej. Du befinder dig på Heidi’s Bier Bar lige midt i Odense. Her kan du nemlig opleve ægte afterskistemning med afterskidrinks, dans på bordene og værtinder klædt i flotte tyrolerkjoler, der skænker den ene store skummende øl efter den anden, mens de kækt svinger fletningerne.

Garanti for afterskistemning

Med 10 år som Odenses bedste afterskibar, så tør vi godt garantere ægte afterskistemning og en aften, du ikke vil fortryde! Vores afterskilokaler er hyggelige og intime, og vi har en stor udendørsterrasse, som både er populær om vinteren, men også til de lune sommeraftener, hvor du kan feste under åben himmel. 

Hver torsdag holder vi beer pong turneringer, og hver fredag og lørdag har vi festlig livemusik. Den slags musik der får din hofte til at vugge og øllet til at skumme, og før du ved af det, ruller afterskifesten afsted, og du finder dig selv stående på bordene i kædedans til den lyse morgen.

Smagen af afterski i Odense

På Heidi’s Bier Bar Odense har vi over 30 forskellige specialøl på flaske og fad og alle de afterskidrinks, som dit tørstige afterskihjerte kan begære. Du kan også smage vores populære signaturdrink ”Tør-Du-Vove-Det!”. Vi fortæller ikke, hvad der er i, men du kan jo vove det, hvis du tør.

Er du i humør til en hyggelig aften i godt selskab med lækre specialøl, eller har du planer om en sand afterskifest, hvor du synger om kap med DJ Ötzi og forsøger at sætte danmarksrekord i støvledans på bordene, så er Heidi’s Bier Bar Odense det helt rigtige sted.

 

Du kan booke bord til festlighederne helt gratis lige her.

 

Book bord her 

 

Har du lyst til at holde dig opdateret med alle de spændende ting, der sker på Heidi’s Bier Bar Odense, så følg os på Facebook.

 

Heidi’s Bier Bar Odense glæder sig til at se dig og skænke dig en dejlig stor øl!

Book dit bord gratis her
Download Heidi's App her